Krølle Bølle/Philip

Langebjerg.

Den lille trold Krølle Bølle, er i virkeligheden er lidt uartig og bor på Langebjerg i Sandvig. I kan besøge ham på alle tider af døgnet, men der er ingen garanti for, at han er hjemme - og slet ikke om natten. Når midnatstimen slår, åbner Langebjerg sig, og Krølle Bølle tager ud på øen og laver sine skarnstreger. 

Gå op på Langebjerg og prøv om I kan finde hulen, hvor Krølle Bølle bor. Måske bor han i klippesprækken lige ved trappen på vejen op. Der er nogen, der har set en troldehale smutte ind i klippen lige her.

Sagnet om krølle bølle.

Der er et sagn om Krøllebølle. Det lyder sådan: I gamle dage, da man stadig troede på hekse, trolde og troldmagere, levede der nede i skoven ægte trolde. Ham jeg vil fortælle om hedder Krølle Bølle. Det siges at han levede i skoven om dagen og om natten løb han op til byen for at plyndre. Alle folk var bange for den farlige trold. Hver eneste nat havde han stjålet røget fisk og andre lækkerier til sin familie.

I Sandvig boede der en lille dreng der elskede at få fortalt historier. En dag fortalte hans bedstefar historien om Krøllebølle. Den lille dreng elskede den historie, og da den lille dreng en dag blev uvenner med sine forældre løb han ud i skoven.

Der fandt han et lille hus som han gik ind i. Da han kom ind i huset troede han ikke sine egne øjne. Der var fuldt af mad på bordet og der hang tørrede fisk i loftet. Hans mundvand begyndte at løbe og hans fingre begyndte at krible. Der var mad til et helt år. Der var intet som han ikke kunne lide.

Det var ved at blive aften. Solen kastede sine sidste stråler ned igennem de friske grønne blade. Han var ved at blive sulten, og det gjorde det ikke bedre at der var så meget mad.

Hans hånd rakte efter en røget sild, da en dør bagerst i huset sprang op og en trold kom frem i lyset. Den lille dreng spurgte: ”Er du den man kalder Krølle Bølle? ” Trolden gik nærmere, imens at han sagde: ”Spis bare af varerne der en nok af dem. ” Den lille dreng satte sig ned og tog den røgede sild som han nu havde set længe på. Han flåede skindet af fisken det var den dejligste fisk han nogensinde havde spist, fordi dem han fik der hjemme var altid halvrådne og næsten uspiselige. De havde jo ikke ret mange penge og derfor måtte købe de gamle fisk.

Drengen spurgte en gang til: ”Er du ikke Krølle Bølle? ” ”Jo, det kan der godt være noget om, og dette er min søster. Hun hedder Krølle Borre, og vi bor så her. Men hvad hedder du? ” ”Jeg hedder Hans” svarede den lille dreng. Må jeg ikke godt bo her i et stykke tid? ”

”Det ved jeg ikke. Kan du arbejde? ” ”Ja, det kan jeg godt. ” ”Så kan du sove her inde i Stuen”. Og sådan gik det i mange dage. Og dagene blev til år og Hans lærte en masse, og blev en stor og stærk ung mand. Derfor begav han sig en dag ind til byen hvor han hurtig fandt en ung pige som han blev gift med. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.