mandag den 6. maj 2013

Krølle bølle






Krølle bølle
 


 

Krølle-Bølle er en troldedreng, der holder til på det nordlige Bornholm. Ludvig Mahler opfandt trolden for sin søn under 2. verdenskrig.

Familie og bolig

Krølle-Bølle bor i Langebjerg på Nordbornholm sammen med sin familie, der styres af faderen, Bobbarækus Filiækus. Hans mor hedder Bobbasina og hans søster Krølle-Borra. Krølle-Bølle er ofte ude på narrestreger, og som så mange andre børn forstår han ikke altid konsekvenserne af sine handlinger.



Det er uvist om familien "i virkeligheden" tilhører De Underjordiske og ikke reelt er trolde. Muligvis er historierne digtet på baggrund af overtroen på Bornholm om De Underjordiske.

Souvenirers

Krølle-Bølle har som merchandise haft succes i mange år i turistbranchen på Bornholm, hvor der både kan købes nøgleringe, bamser, kaffekrus og lignende med Krølle-Bølle. På Bornholm ses antagelig lige så mange postkort med Krølle-Bølle eller familie, som der i København ses postkort med Den lille Havfrue, og som der i Tyskland ses postkort med tyskere iført Jack Wolfskin



 

 

Hvem har skabt Krølle Bølle?
Den frække troldeunge Krølle Bølle fik banet sig vej til siderne i en billedbog i 1946, og har siden gjort karriere som motiv på flødeis, snackbarer og puslespil. Krølle Bølle er skabt er Ludvig Mahler og hans søn Ole Mahler har siden fået udgivet bogen også til tysk.

 

 

Krølle bølle is

Indtil 1. januar 2008 har Andelsmejeriet i Klemensker og Nestlé Premier Is i samarbejde produceret og solgt Krølle-Bølle is. Herefter har norske Diplom Is overtaget rettighederne til navnet Krølle-Bølle og dermed også produktionen af isen.



 


Dame der er glad for krølle bølle i

Sagnet om Krøllabølla

Der er et sagn om Krøllebølle. Det lyder sådan: I gamle dage, da man stadig troede på hekse, trolde og troldmagere, levede der nede i skoven ægte trolde. Ham jeg vil fortælle om hedder Krølle Bølle. Det siges at han levede i skoven om dagen og om natten løb han op til byen for at plyndre. Alle folk var bange for den farlige trold. Hver eneste nat havde han stjålet røget fisk og andre lækkerier til sin familie.

I Sandvig boede der en lille dreng der elskede at få fortalt historier. En dag fortalte hans bedstefar historien om Krøllebølle. Den lille dreng elskede den historie, og da den lille dreng en dag blev uvenner med sine forældre løb han ud i skoven.

Der fandt han et lille hus som han gik ind i. Da han kom ind i huset troede han ikke sine egne øjne. Der var fuldt af mad på bordet og der hang tørrede fisk i loftet. Hans mundvand begyndte at løbe og hans fingre begyndte at krible. Der var mad til et helt år. Der var intet som han ikke kunne lide.

Det var ved at blive aften. Solen kastede sine sidste stråler ned igennem de friske grønne blade. Han var ved at blive sulten, og det gjorde det ikke bedre at der var så meget mad.

Hans hånd rakte efter en røget sild, da en dør bagerst i huset sprang op og en trold kom frem i lyset. Den lille dreng spurgte: ”Er du den man kalder Krølle Bølle?” Trolden gik nærmere, imens at han sagde: ”Spis bare af varerne der en nok af dem.” Den lille dreng satte sig ned og tog den røgede sild som han nu havde set længe på. Han flåede skindet af fisken det var den dejligste fisk han nogensinde havde spist, fordi dem han fik der hjemme var altid halvrådne og næsten uspiselige. De havde jo ikke ret mange penge og derfor måtte købe de gamle fisk.

Drengen spurgte en gang til: ”Er du ikke Krølle Bølle?” ”Jo, det kan der godt være noget om, og dette er min søster. Hun hedder Krølle Borra, og vi bor så her. Men hvad hedder du?” ”Jeg hedder Hans” svarede den lille dreng. Må jeg ikke godt bo her i et stykke tid?”

”Det ved jeg ikke. Kan du arbejde?” ”Ja, det kan jeg godt.” ”Så kan du sove her inde i
stuen”.

Og sådan gik det i mange dage. Og dagene blev til år og Hans lærte en masse, og blev en stor og stærk ung mand. Derfor begav han sig en dag ind til byen hvor han hurtig fandt en ung pige som han blev gift med. Og de levede lykkeligt til deres dages ende.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar