Rettet flygtning artikel

Taliban

Flygtning beskriver hvordan han fik sit nye liv I Danmark.

Navid flygtede fra Afghanistan

da han var 17 år. Nu bor han i

Danmark, men efter et år i asyl

i forskellige asylcentre.

Benjamin Hutton
Ben.m.hutton@gmail.com

Mikkel Holm
miger.k.h@gmail.com

• Fakta:
• I år 2009 fik kun 44 % af alle de danske asylansøger, asyl i Danmark.
• Langt de fleste børn der kom alene, kom fra Afghanistan.
• I 2008 var de fleste af asylansøgerne fra Irak.
• Røde Kors har stået for asylarbejdet i 29 år
• Det store antal børn der flygter til Danmark uden deres forældre, gjorde at røde kors udvidede der børnecenter i 2008.

Taliban myrdede 10.000 mennesker

Før i tiden boede Navid i byen Mazar-e Sharif, som ligger i det nordlige Afghanistan. ”I byen kæmpede vi meget for at den ikke skulle styres af Talibanere. Da de endelig overtog magten i byen var der ikke andre muligheder end at flygte eftersom byen var en af de sidste der ikke blev styret af Taliban på det tidspunkt. Jeg flygtede dagen inden de overtog magten, og der har været rygte om at de myrdede omkring 10.000 mennesker,” forklarede Navid. Navid var bange for han sikkerhed, derfor flygtede han, via menneskesmugling gennem, samtlige lande bla. Pakistan og Rusland indtil han endte i Danmark. ”I Danmark søgte jeg asyl og jeg skulle gennem et sundhedscheck, og nogle interviews om, hvorfor jeg flygtede og hvad jeg lavede hjemme i Afghanistan, siden det var blevet usikkert for mig at bo der.” Efterfølgende blev Navid flyttet, til et Asylcenter på Frederiksberg. To uger efter blev han flyttet til Slagelse. Navid blev flyttet samtlige gange, bla. til Fyn og tilbage til København og Amager.

Et ”Almindeligt” liv

Når man bor på et asylcenter, lever man et nogenlunde normalt liv, som en medarbejder på asylcenter kongelunden forklarer: ”Man er på sit værelse og tager ud til sine venner, når skoledagen er færdig. Lidt ligesom et “almindeligt liv. I weekenden er der weekendcafé, hvor de kan laves mad og sådan noget”. Navid havde det godt på asylcenteret for han følte sig nærmest som hjemme. Han boede sammen med en del andre afghaner på hans alder. Om formiddagen gik de i sprogskole, og om eftermiddagen spillede de fodbold. Hver måned fik de omkring 2000 kr. til at købe mad for. Alligevel var det frustrerende eftersom han ikke vidste hvad der skulle ske med ham. Det er den chance man tager som asylansøger, da det er under halvdelen af alle flygtninge får asyl i Danmark. Når man så har fået asyl, kan man ikke selv bestemme hvor man tager hen. Det er udlændingestyrelsen der bestemmer det. Det tog et helt år før Navid endelig fik asyl i år 2000. Derefter blev han sendt til et boligkompleks i Gentofte for folk med sociale vanskeligheder. ” Overbo, underbo, og nabo alle havde alkohol problemer. Så hvis man, var 18 år som mig, og ikke kender nogen, ikke er stærk nok og ikke har selvværd og selvforståelse, mister man nok kontrollen over livet ved at bo sådan et sted. Heldigvis for mit vedkommende gjorde jeg alt for at komme væk derfra. Jeg fik kontant-hjælp i de først 2 måneder fra Gentofte kommune, hvorefter jeg fandt et arbejde hos en VVS fabrik i Hundige. Jeg arbejdede der i 3 måneder og gik i gang med at læse igen bagefter. Mens jeg læste fik jeg jo SU. Jeg læste et års tid og startede med arbejde fuldtid igen.”