Referat
af Den grå heks

Bolette og resten af familien arbejdede ude i
marken. De er høstede roer. Kun de allermindste blev hjemme i huset. De
var alt for små til at arbejde i marken.En dag da de lå
og sov vågnede de mindste op i røg. Bolette, Martin og Sørine var
allerede ude i marken, og lod børnene sove alene hjemme.

Madam
Hansen gik sin sædvanlige morgentur, da hun så det rygende hus. Hun
blev meget bedrøvet fordi hun ikke selv var frisk nok til at løbe ind i
huset og redde de små. Hun råbte af fulde lungers kræft, men hun følte
stadig ikke der kom nogen lyd ud. Rytteren Mikkel hørte hende ihvertfald
ikke den første gang. Madam Hansen blev ved med at råbe. Mikkel hørte
hende denne gang og løb ind i huset. Det samme gjorde de karle på de
nærliggende gårde. De hentede vand og kastede på ilden. De løb ind og
tog den mindste først.

Da
børnene kom ud var det allerede for sent. Børnene var døde af
røgforgiftning.

Da
Bolette og forældrene kom hjem opdagede de den dårlige nyhed.

Forstanderen
indkaldte Martin til et møde, og da han kom hjem havde han fået pisk,
så han ikke kunne stå oprejst. Martin var derfor krumbøjet.

Moren
gik ned psykisk og kunne ikke arbejde mere.

Noget
tid efter holdte de en begravelse. Bolette kunne ikke tro det. Hun
drømmede stadig om dengang da alle børnene levede og de legede sammen.

Da
begravelsen var færdig kom der en mand. Han var fra Aarhus. Han var
leder af socialisterne.

Han
fortalte alt muligt om at familien ikke var alene og der er mange andre,
der kender det samme.

Rådet
der bestemte, hvor Bolette skulle bo henne, nu hvor huset var brændt og
der ikke var penge nok til at holde hende hjemme, valgte så
børnehjemmet Hebron, og et par dage efter blev hun så sendt derhen.

På
vej fra stationen ned til selve børnehjemmet kom Margrethe og hentede
hende.

Endelig
ankom hun på det store hus Hebron.

Hun fik vist hendes værelse og fik nogle
basis-ting udleveret.

Dagen
efter opdagede hun alle de frygtelige ting på Hebron. Frøken Bransholm
og Thorup havde en særlig tendens til at slå børn, når de gjorde noget
forkert. Det blev de alle meget bange over. Bolette gjorde alt for at
være artig.

Efter
hvert måltid var der andagt med en masse salmer og prædikener.

Bolette
ville gerne skrive hjem. Hun fik bare aldrig taget sig sammen til at
spørge om papir og blyant.

En
dag havde Anna Marie nægtet at reparere hendes benklæder, så hun skulle
stå i skammekrogen. Derhenne står hun og råber ad Bransholm og kalder
hende for en led heks.

Straks
tog Bransholm hende hen til pinebænken, og slår hende med riset. Anna
Marie bliver ved med ikke at adlyde og være uartig, så hun kommer ind i
et lukket rum helt for hende selv.

Sådan
fortsatte dagene. Meget ensformigt.

En
dag var Monika blevet frygtelig syg. Hun kunne intet spise og da de tog
til marken besvimede hun. Hun fortsatte syg i flere dage. Pludselig kom
en besked. Monika var død.

Det
gav Bolette lyst til at skrive hjem. Hun fik papir og blyant, og skrev
et brev hjem. Hun skrev alt om dagligdagen på Hebron, og hvordan Anna
Marie blev låst væk og Monikas død.

Det
kunne Bransholm ikke lide. Hun sendte Bolette tilbage ind og skrive et
bedre brev. Med det mente hun, at brevet kun måtte indeholde positive
ting om Hebron.

Hun
fik sendt et brev, og fik også et svar.

Månederne
gik og vinter blev til forår. Forår til sommer.

Sidst
på sommeren kommer Peter Sabroe og redaktør Andersen.

De
skal lige kigge lidt rundt. Efter Bransholm og Thorup demonstrerer lidt
af den hårde dagligdag.

Sabroe
lukker stedet, men kan ikke lukke det på stående fod.

Bolette
lægger sig op på hendes værelse. Ud af vinduet ser hun et stjerneskud
og ønsker.

Bemærk!
Dette er skrevet på google drev.

Bemærk
også! Billedet er valgt fordi billedet af forsiden ikke kunne indlæses!