onsdag den 23. oktober 2013

Hvad indebærer din opgave? Find ud af det her


Redaktørens opgave:

At sørge for, at der ikke skabes flaskehals samt at skabe en avis, der appellerer til mange læsere.

Skal have overblik over, hvem der skriver hvad samt, at så mange af avisen genrer bliver opfyldt som muligt. På den måde får man en spændende avis.

Redaktøren skal give deadlines for, hvornår artiklerne endeligt skal ligge klar.

De skal koordinere med følgende:

Layouterne: hvor lange artiklerne skal være og hvilke illustrationer der skal være med, hvilken fond og tekststørrelse de gerne vil have artiklen i samt antal spalter.

Tal med journalisterne om de har tegnerne indover. Når artiklen er ved at være færdig, skal tegnerne involveres.

Korrekturlæserne: der skal aftales, hvornår de har tid til at læse korrektur på artiklerne


Korrekturlæsernes opgave:

Skal læse artiklerne igennem for tegnsætning og stavefejl. Sætninger der ikke giver mening korrigeres evt. i samråd med forfatterne.


Journalisternes opgave:

Det er afgørende, at I har styr på idéen før I starter med at skrive. Hvad vil I med historien? Får I skabt en god vinkel, der er interessant? Er det manden der bider hunden eller omvendt?

Skal skrive en artikel ved brug af: den omvendte nyhedstrekant eller andre skriveredskaber.

Bruge hv-spørgsmål og sørge for at artiklen appellerer til så mange som muligt.

Sørge for at sprog og indhold passer sammen.

Sørge for at tegnsætning og stavning er i orden. Huske at blokopbryde teksten.

Sikre at alle artiklens krav opfyldes.

Layouternes opgave:

At sørge for at avisen giver et samlet indtryk, hvor fond og tekststørrelse stemmer overens.

Har overblik over hvor store artiklerne skal være. Det er en god idé at lave en skabelon fra start af, så man har en rettesnor for, hvor meget plads der er.

Snakke sammen med redaktørerne for at høre, hvornår de forskellige artikler skal være færdige, så layoutarbejdet kan påbegynde. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar